Gilleleje Taekwon-Do Klub

Kamp

Turneringskamp udspiller sig på et kampareal på 9 x 9 meter. En match ledes af en ringdommer, som afbryder kampen, hvis der begås fejl. Ringdommeren tildeler advarsler og minuspoint.

Point noteres af fire kantdommere. Efter endt match har udøveren med flest samlede point vundet.


En match består af to runder á to minutter med et minuts pause imellem. Pointgivende område er forsiden af kroppen fra talje og op. Point tildeles for følgende:

1 point – håndteknik mod mellem sektion eller høj sektion (ansigt)

2 point – fodteknik mod mellem sektion

3 point – fodteknik mod høj sektion (ansigt)

 

Mønster (tul)

Mønster er forskellige, forudbestemte programmer opbygget af basisteknikker. Der findes 24 mønstre i Taekwon-Do med mellem 19 til 72 bevægelser i hver. Kamp i mønster bedømmes af fem dommere, som giver point til hver deltager udfra følgende kriterier:


Teknisk udførelse - Kraft - Balance

Rytme -Åndedrætskontrol

 

Gennembrydning

Ved turnering i gennembrydning vurderes en udøvers kraft i forskellige teknikker. Disse teknikker er forudbestemte, tre for kvinder og fem for mænd


Point tildeles for hvert gennembrudt bræt og lægges til sidst sammen for alle teknikkerne. Den udøver der opnår flest point efter samtlige teknikker vinder.

Brædderne er lavet af plast og konstruerede så de svarer til en ca. 2 cm tyk træplade.

Plastbrædderne kræver ikke kun kraft; men også præcision i udførelsen af teknikken.

 

Special teknik

Ved konkurrence i special teknik måles udøveres smidighed og evne til at udvise kraftfuld teknik i hoppende eller flyvende teknikker. Der kæmpes i forudbestemte teknikker, 3 for kvinder og fem for mænd.

Teknikken udføres mod et ”flip-board”, som hvis den rammes med tilstrækkelig kraft vipper henholdsvis op eller til siden.

Udøveren skal have god balance og kunne lande sikkert på begge ben efter udført hop i en korrekt stilling. Hver teknik hvor der er udslag på ”flip-boardet” giver et point. Vinder er udøveren som efter samtlige teknikker har flest point.

 

Traditionel kamp

Denne disciplin udføres altid i par. Hvert par indøver et program med forudbestemt kamp, som primært udgøres af basisteknikker.


En kamp bedømmes af fem dommere som pointgiver udøvernes program efter følgende kriterier:

- Præsentation, samarbejde og koreografi

- Teknisk udførelse

- Akrobatisk indhold

- Kraft

- Åndedrætskontrol

¤ Gilleleje Taekwon-Do Klub ¤ Idrætsvej 4, 3250 Gilleleje ¤

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk